Akupunktur ved kræft

Formålet med akupunkturbehandling i forbindelse med kræft er at stimulere heling og at lindre bivirkninger af kemo og anden hospitalsbehandling

Læs mere

Akupunktur ved anden sygdom

Akupunktur kan være til hjælp i forbindelse med en bred vifte af sygdomstilstand og symptomer. Læs her hvilke sygdomme.

Læs mere

Akupunktur ved stress

Med akupunktur kan man modvirke stress, og lindre både fysiske og psykiske stresssymptomer.

Læs mere

Velkommen til Gisli Magnusson Fysioterapeut og Akupunktør

Lider du af stress, sygdom eller skal du modtage behandling mod kræft på hospitalet.
Med akupunktur og professionel vejledning kan du komme på sporet igen.

Akupunktur ved kræft

Jeg har særlig interesse og stor erfaring med at hjælpe patienter i kræftbehandling.
Bare det at få diagnosen kræft, kan slå benene væk under en. At man derefter skal igennem en lang og hård behandlingsperiode, kan let overskride grænsen for hvad krop og sjæl kan udstå. Kemobehandling især, men også operation, stråler og anden efterbehandling medfører kraftig belastning på flere vitale funktioner i kroppen. Ikke bare det ondartede, men også store dele af det normale væv og organer bliver ramt af den behandling, som skal gøre en rask.

At gennemgå behandling mod kræft indebærer flere faser.
Efter at have modtaget beskeden på hospitalet venter tid med forberedelse og uro for den behandling man snart skal i gang med, og frem for alt konsekvenserne: Hvordan vil det påvirke familien og især børnene, kan man passe sit arbejde, hvad med håret og vil det overhoved hjælpe? Bare som nogle eksempler.
I selve behandlingsfasen går det meste af ens energi med bare at udstå bivirkninger som træthed, kvalme og influenzalignende symptomer af kemo eller skoldet hud og træthed, hvis det er strålebehandling man går til hver dag.
Fasen umiddelbart efter at hospitalsbehandlingen er afsluttet opleves lidt forskelligt, nogle patienter ”er lykkelige” over til sidst at ”slippe fri” fra hospitalet og kræftafdelingen, andre savner den tryghed, der ligger i at være i ”personalets hænder” hver eller hver anden dag.
Derefter handler det om at komme sig efter alt det man har været igennem, men også at passe sine lægekontroller og eventuel efterbehandling.
En del kvinder med brystkræft kan se frem imod et år med Herceptin behandling, samt 5 til 10 års antihormonel behandling med Tamoxifen eller Aromatase- hæmmere og dertil hørende nye bivirkninger.
Akupunktur ved kræft handler om at lindre bivirkningerne af kemo, stråle og anden behandling som foregår på hospitalet, at stimulere genopbygning af både krop og sjæl efter at kræftbehandlingen er overstået, samt at forebygge eller lindre eventuelle senfølger af kræft, som kan opstå senere, ofte nogle år efter, at hospitalsbehandlingerne er afsluttet.
Akupunktur kan også bidrage med afslappende virkning i forbindelse med angst og tankemylder, som kan opstå i alle faserne også efter at man er blevet erklæret rask for kræft.

Akupunktur ved sygdom

Akupunktur kan bruges ved en bred vifte af sygdomme. I mange tilfælde kan man blive helt rask, af akupunktur som eneste behandlingstiltag, ved andre lidelser kan akupunkturen lindre eller forbedre effekten af anden terapi eller lægebehandling. Anledningen til at akupunktur ved sygdom er effektiv, er at når nervesignaler som nålene sætter i gang modtages af hjernen starter flere processer i kroppen. Disse processer resulterer i indre ro, nedsat puls og blodtryk, samt bedre blodcirkulation og immunforsvar. Det medfører at kroppen bliver bedre i stand til at helbrede sig selv eller kroppen reagerer bedre, så man får større udbytte af medicin eller anden lægelig behandling.

Akupunktur ved stress

Har i mange år arbejdet med behandling af patienter, der er gået ned med stress, samt deltaget i forskning om hvordan stress påvirker kroppen.
Hos mig får du nåle sat i kroppen som kan dæmpe stress i hjernen og centralnervesystemet, det er forudsætningen for, at de fysiske symptomer på stress i kroppen, kan begynde at aftage.
Typiske stresssymptomer er: Hovedpine og spændinger, smerter, hjertebanken, ondt i maven, tinnitus, synsforstyrrelser, mavebesvær, vandladningsproblemer, træthed og søvnbesvær. Eller psykiske symptomer som tankemylder, angst og uro.
Lægevidenskab har vist, at kombination af akupunktur og samtaleterapi har bedre effekt end samtaleterapi alene.

Du er velkommen at kontakte mig på telefon 3132 1442 eller send en mail til mail@gisliakufys.com

/Gisli Magnusson