Stress koster en formue. For samfundet handler det om sygefravær, sundhedsydelser og hospitalsindlæggelser og for den enkelte individ er den et stort ubehag med nedsat livskvalitet.
Stressen er årsag til en bred vifte af sygdomme, symptomer og dårligdomme både fysiske og psykiske.
For eksempel kan bare knapt halvdelen af alle hjerte – kar lidelser forklares med de sædvanlige og alment kendte årsagsfaktorer så som for lidt motion, forkert kost, tobak, alkohol og arvelige omstændigheder. Resten skyldes stress.
Stress opstår som følge af ubalance mellem krav og forventninger på den ene side og ressourcer eller det jeg kan gøre ved det på den anden side. På en måde kan stress sammenlignes med sult. Det vil sige en følelse af at noget er galt og som skal rettes op på.
Stress er altså en mangelsituation, som kan udvikles til en sygelig tilstand, hvis der ikke bliver taget hånd om det.
Heldigvis er vores biologi sådan skruet sammen, at “vi” kan tåle belastning og en vis ubalance, så længe det bliver rettet op med fysisk og mental regelmæssig hvile. Hvile virker som en opladning, der genetablerer balance i kroppens systemer.
Kroppen er forprogrammeret til at reagere med (positiv) stress i forbindelse med situationer, som kan indebære trussel og fare, altså situationer hvor vi skal være ekstra vågne.
Her er det meningen, at vi skal komme op i omdrejning for at kunne håndtere noget ubehageligt ved enten at gå til modangreb eller tage flugten.
Meget praktiskt på kort sigt når vi er et ukendt sted i en farlig situation, men de omstændigheder (stressorer) der skaber stressreaktion i vores samfund i dag, handler mindre om fare eller fysisk trussel men mere om psykosociale faktorer ofte med ustandselig og overvældende strøm af information i forbindelse med f. eks. arbejde, privatliv, økonomi, relationer til andre mennesker, eget og nærtståendes helbred, når noget er diffust, tanker om fremtiden, sociale medier, når pc´en ikke gør som jeg vil eller bare at stå i en alt for langsom kø, i de lokale supermarked.
Situationer som umiddelbart ikke har noget tilfælles andet end at de opfattes udfordrende og udløser alarmreaktion eller opgivenhed i dele af centralnervesystemet.
Høj eller langvarig stress vil tære først på hjernen senere kan kroppen blive påvirket som følge af manglende opladning.
Når vi bliver stressede frigøres kortisol, der er et hormon med flere funktioner. Det bidrager til stigende blodtryk, dæmper insulinets effekt (hormon som hjælper kroppens celler med at optage blodsukker) og har hæmmende indvirkning på immunforsvaret.
Dermed øger stress risikoen for alvorlige sygdomme som hjerte–kar lidelser, diabetes, gigtsygdomme, infektioner, depression og cancer.
De første tegn på negativ stress varierer fra individ til individ, men kan for eksempel være søvnproblemer, træthed, muskelspændinger, hovedpine, ondt i ryggen, hjertebanken, mave–tarm besvær, rastløshed, tankemylder, irritation og angst.
Symptomerne kan variere i styrke, et symptom kan kombineres med eller afløses af andre.
Ofte er det svært at se den eller de konkrete årsager til bestemte symptomer som er opstået fra den ene dag til den anden.
Situationen kan blive mere ukontrollerbar og uforståelig, som så skaber usikkerhed og eventuelt angst med forstærkede gener eller flere symptomer som resultat – som at være inde i en ond spiral.
Kilder:
- Stressforskningsinstitutet: Stockholms universitet
- Vårdguiden: Stockholms Läns Landsting
- Stress (individen, samhället, organisationen, molekylerna) Liber 2005
